Spring til hovedindhold

Lejebetingelser

Nyttige informationer om dit ophold i Skallerup

Forbrug

Efter nyeste retningslinjer for refusion af elafgifter har vi ændret afregningsmetoden for el, varme og miljø forbrug i vores ferieboliger.

For at imødekomme de ændrede retningslinjer er vi overgået til en fast dagspris for forbrug pr. påbegyndt døgn i vores ferieboliger. Dagsprisen omfatter el, vand, varme og miljø. Der vil fortsat ske en separat afregning for el til elbiler ved de huse, hvor opladning er muligt.

Priserne vil være fastlagt ud fra et gennemsnitsforbrug opdelt på de enkelte ferieboligtyper samt i vinterpriser (1. og 4. kvartal) og sommerpriser (2. og 3. kvartal).

Elpriser til opladning af biler vil blive afregnet ud fra en kWh pris, der justeres i takt med elpriserne.

Skallerup Seaside Resort er Danmarks første C02-neutrale feriecenter, og vi arbejder hele tiden på forbedringer.

Energiforbrug 2024

Ankomst og afrejse

For alle ophold gælder check-in fra kl. 15.00 og check-out senest kl. 10.00.

Hele dagen på både ankomst- og afrejsedagen er der fri adgang til badeland og legeland.

Husnummer

Det er ikke muligt at booke et bestemt husnummer. Du booker en boligtype. Grupper forsøges så vidt muligt placeret samlet.

Husnummer oplyses ved ankomst.

Rengøring

Slutrengøring er inkluderet i alle ophold.

Ferieboligen skal efterlades i opryddet stand. Ligesom opvask, rengøring af ovn, køleskab og brændeovn samt tømning af affald skal foretages inden afrejse.

Vinduesvask

Ferieboligens vinduer vaskes med jævne mellemrum. Pga. feriecentrets beliggenhed tæt på Vesterhavet kan havgus, blæst og sand hurtigt sætte sit præg på vinduerne.

Vinduer, døre og terrassemøbler kan derfor forekomme snavsede. Ferieboligen er udstyret med vandslange, børste og skraber, som kan benyttes, såfremt man ønsker yderligere vinduesvask.

Desuden er det muligt at bestille vinduesvask, således at vinduerne vaskes udvendigt på ankomstdagen.

Aktivitetskort

Alle ophold er med fri adgang til:

  • Badeland & svømmehal
  • Sansesauna
  • Dampsauna
  • Havsauna
  • Legeland & aktivitetsværksted
  • Sansehave
  • Dyregård
  • Fitness 
  • Bordtennis og mini-hockey
  • Udendørs legepladser og junglesti
  • Udendørs bold- og multibane
  • Museum
  • Wi-Fi

Der udleveres aktivitetskort svarende til antal sengepladser i boligen.

Mod betaling er der adgang til badminton, squash, padel, bowling, minigolf, turridning mv. (se aktivitetsbookingen).

Gavekort